Pandebånd gør-det-selv
Den kolde tid er over os og hvis man ønsker et lidt nemmere og hurtigere projekt end en hue, kan man kaste sig over pandebåndet.
Pandebåndet kan laves på alverdens måder i alverdens farver og er et godt weekendprojekt.
Vi elsker pandebånd, her er et par af vores ideer.
OBS alle opskrifter er kun til privat brug
DIY Flettet pandebånd
Nanok uld 100 gram
Hæklenål 9
Der hækles fastmasker, og vendes med en lm efter hver rk.
Slå 4 lm op og vend med 1 lm.
1 rk. Hækl en fastmaske i hver luftmaske og vend med 1 lm
2 rk. Hækl fm hele rækken ud, vend med 1 lm
Gentag rk. 2 ind til stykket er langt nok.
Hæft ende.
Lav 2 stykker mere på samme måde.
Når de 3 stykker er lavet, ligges de ved siden af hinanden og syes sammen i den ene ende.
Herefter kan der flettes. Flet gerne lidt løst.
Når pandebåndet er flettet helt til ende, syes det sammen.
DIY "Almindeligt" pandebånd
Merino uld 50 gram
Hæklenål 6
Slå 15 luftmasker op og vend med 2 lm.
1 rk. hækl 1 stangmaske i hver luftmaske, vend med 2 lm.
2 rk. hækl stangmasker hele rækken ud, vend med 2 lm.
3- rk. Gentag rk. 2 indtil pandebåndet er langt nok.
Når pandebåndet er langt nok, hæftes der ender og det syes sammen - jeg har syet det sammen i hånden.
Der kan fx. hækles fastmasker i stedet for stangmasker.
Det er bare at prøve sig frem.
DIY "Sløjfe"-pandebånd
Merino uld 50 gram
hæklenål 6
Pandebånd
Slå 15 luftmasker op og vend med 2 lm.
1 rk. hækl 1 stangmaske i hver luftmaske, vend med 2 lm.
2 rk. hækl stangmasker hele rækken ud, vend med 2 lm.
3- rk. Gentag rk. 2 indtil pandebåndet er langt nok.
Når pandebåndet er langt nok, hæftes der ender og det syes sammen - jeg har syet det sammen i hånden.
Lille stykke
Slå 5 luftmasker op og vend med 2 lm.
1 rk. hækl 1 stangmaske i hver luftmaske, vend med 2 lm.
2 rk. hækl stangmasker hele rækken ud, vend med 2 lm.
3- rk. Gentag rk. 2 indtil stykker er 6-7 cm langt.
Hæft ende.
Lille stykke
Samling
Fold pandebåndet på midten, som en samling til en sløjfe. Sy det let sammen så det holder formen.
Herefter monteres det lille stykke. Det syes sammen, så syningen er mod panden. Sy det gerne lidt fast i pandebåndet, så det bliver på sin plads når det anvendes.
DIY Strikket "sløjfe"-pandebånd
Merino uld 50-100 gram
Strikkepinde 5-6
Pandebåndet er strikket i perlestrik.
Pandebånd
Slå 15 masker op.
Strik skiftevis ret og vrang.
Dette gentages ind til pandebåndet er langt nok.
Når pandebåndet er langt nok, hæftes der ender og det syes sammen - jeg har syet det sammen i hånden.
Lille stykke
Slå 5 masker op.
Strik skiftevis ret og vrang.
Gentag dette ind stykket er 7-8 cm langt.
Hæft ender.
Samling
Fold pandebåndet på midten, som en samling til en sløjfe. Sy det let sammen så det holder formen.
Herefter monteres det lille stykke. Det syes sammen, så syningen er mod panden. Sy det gerne lidt fast i pandebåndet, så det bliver på sin plads når det anvendes.
--------------------------
En masse forskellige opskrifter der kan leges med.
Vis os din version på instagram, brug #kreakaellingerne
God hækle-og strikkelyst
Peace out - Grethe og Christina