tirsdag den 21. oktober 2014

Hæklede accessories

Vi fortsætter i hækleuniverset… 

Og ja, man kan faktisk godt lave super fede hæklede accessories. Mange af dem er super nemme og faktisk også ret hurtige.


Jeg vil vise jer et par stykker i dette blogindlæg. Der er ikke præcise opskrifter – øvede kan jo prøve sig frem, ellers er i meget velkomne til at kontakte os for at få opskrifterne.

Jeg har flere gange lavet disse super fede armbånd. Jeg har selv et par stykker, og foræret nogle væk, til et par veninder. Opskriften er fra TheFunkyFox og består egentlig bare af luftmasker og puff-masker. Hun har også en god vejledning til puff-masker.

Jeg har dog lavet den første luftmaskerække lidt længere så den passe til mit håndled. Derudover har jeg afsluttet med en omgang kædemasker, for at stramme den lidt op.

Jeg har eksperimenteret lidt med rørarmbånd, som her.

Jeg har bare hæklet et langt rør, hæftet enderne sammen, syet en knap på - og vupti.


Ringe er også fantastiske. I første omgang er det ”bare” blevet til disse kugleringe. Jeg syntes de er super fede og så skaber de altid lidt opmærksomhed fra andre. 

Der er faktisk bare at hækle en kugle, hvor det største maskeantal er 15. Derefter limes den på en metalring, købt i Panduro Hobby.

Derudover har jeg været super glad for hæklede sløjfer i flere afskygninger. Jeg bruger dem selv når jeg sætter håret op. Oftest i nakken.

Man kan også bruge dem som brocher, ved at lime en nål på bagsiden (man kan bare lave den en smule mindre). Sløjferne fungerer også til mænd, som butterflys, hvor du monterer en bred elastiksnor, så de kan få den rundt om halsen. 

Vis os jeres accessories på Instagram #kreakaellingerne..

Bare kom i gang og pryd jer selv med en masse hæklede accessories. We love it!


Peace out – Christina og Grethe.

onsdag den 15. oktober 2014

DIY Pandebånd, pandebånd, pandebånd......

Pandebånd gør-det-selv


Den kolde tid er over os og hvis man ønsker et lidt nemmere og hurtigere projekt end en hue, kan man kaste sig over pandebåndet.
Pandebåndet kan laves på alverdens måder i alverdens farver og er et godt weekendprojekt. 

Vi elsker pandebånd, her er et par af vores ideer.  

OBS alle opskrifter er kun til privat brug

DIY Flettet pandebånd


Nanok uld 100 gram
Hæklenål 9

Der hækles fastmasker, og vendes med en lm efter hver rk. 

Slå 4 lm op og vend med 1 lm.

1 rk. Hækl en fastmaske i hver luftmaske og vend med 1 lm
2 rk. Hækl fm hele rækken ud, vend med 1 lm
Gentag rk. 2 ind til stykket er langt nok.
Hæft ende.

Lav 2 stykker mere på samme måde.

Når de 3 stykker er lavet, ligges de ved siden af hinanden og syes sammen i den ene ende. 




Herefter kan der flettes. Flet gerne lidt løst.



Når pandebåndet er flettet helt til ende, syes det sammen.

DIY "Almindeligt" pandebånd


Merino uld 50 gram
Hæklenål 6

Slå 15 luftmasker op og vend med 2 lm. 
1 rk. hækl 1 stangmaske i hver luftmaske, vend med 2 lm.
2 rk. hækl stangmasker hele rækken ud, vend med 2 lm.
3- rk. Gentag rk. 2 indtil pandebåndet er langt nok.

Når pandebåndet er langt nok, hæftes der ender og det syes sammen - jeg har syet det sammen i hånden. 

Der kan fx. hækles fastmasker i stedet for stangmasker.
Det er bare at prøve sig frem. 


DIY "Sløjfe"-pandebånd


Merino uld 50 gram
hæklenål 6

Pandebånd
Slå 15 luftmasker op og vend med 2 lm. 
1 rk. hækl 1 stangmaske i hver luftmaske, vend med 2 lm.
2 rk. hækl stangmasker hele rækken ud, vend med 2 lm.
3- rk. Gentag rk. 2 indtil pandebåndet er langt nok.

Når pandebåndet er langt nok, hæftes der ender og det syes sammen - jeg har syet det sammen i hånden. 
  

Lille stykke
Slå 5 luftmasker op og vend med 2 lm.
1 rk. hækl 1 stangmaske i hver luftmaske, vend med 2 lm.
2 rk. hækl stangmasker hele rækken ud, vend med 2 lm.
3- rk. Gentag rk. 2 indtil stykker er 6-7 cm langt.
Hæft ende.


Lille stykke


Samling
Fold pandebåndet på midten, som en samling til en sløjfe. Sy det let sammen så det holder formen.
Herefter monteres det lille stykke. Det syes sammen, så syningen er mod panden. Sy det gerne lidt fast i pandebåndet, så det bliver på sin plads når det anvendes. 

DIY Strikket "sløjfe"-pandebånd




Merino uld 50-100 gram
Strikkepinde 5-6

Pandebåndet er strikket i perlestrik.

Pandebånd
Slå 15 masker op.
Strik skiftevis ret og vrang. 
Dette gentages ind til pandebåndet er langt nok.
Når pandebåndet er langt nok, hæftes der ender og det syes sammen - jeg har syet det sammen i hånden. 

Lille stykke
Slå 5 masker op.
Strik skiftevis ret og vrang.
Gentag dette ind stykket er 7-8 cm langt.
Hæft ender.


Samling
Fold pandebåndet på midten, som en samling til en sløjfe. Sy det let sammen så det holder formen.
Herefter monteres det lille stykke. Det syes sammen, så syningen er mod panden. Sy det gerne lidt fast i pandebåndet, så det bliver på sin plads når det anvendes. 


--------------------------

En masse forskellige opskrifter der kan leges med.
Vis os din version på instagram, brug #kreakaellingerne

God hækle-og strikkelyst
Peace out - Grethe og Christina










fredag den 10. oktober 2014

DIY: Hæklet turban til børn og voksne

Vi syntes at I skulle have mulighed for, at gå efteråret og vinteren i møde med en dejlig turban, så her kommer bloggens første DIY. 

Voksenturban.

Opskriften kan nemt varieres alt efter hvem hatten er til. 
Til en børneturban har jeg brugt Merinould, til en nål 3-4, hvor jeg til voksne brugte Merinould til nål 5-6. Vælg noget blødt uldgarn, så er der ikke noget der kradser og hatten er dejlig varm. Derudover er merinould også meget elastisk så hatten kan passe i en længere periode.

Her er yndige lille Flora med sin turban.

Opskriften, som følger længere nede, er til en baby 0-4 mdr. Til større børn, laves der flere runder hvor maskeantallet øges. 
Mål til baby/børne hoveder er ca. som følger:
0 - 1 mdr.: 34 cm 
3 mdr.: 37 cm
6 mdr.: 40 cm
1 år: 46 cm
2 år: 49 cm
3 år: 52 cm

BEMÆRK: Opskriften er kun til privat brug.

Opskrift (0-4 mdr):
Hver runde afsluttes med en kædemaske.
1. r: 3 lm, 11 dstm i magisk ring. Saml ringen med 1 km. (11)
2. r: 3 lm, 2 dstm i hver maske, fortsæt runden rundt (22)
3. r: 3 lm, 2 dstm i første maske 1 dstm i næste (33) 
4. r: 3 lm, 2 dstm i første maske 1 dstm i de næste 2 masker (44)
5. r: 3 lm, 2 dstm i første maske 1 dstm i de næste 3 masker (55)
6. r: 3 lm, 2 dstm i første maske 1 dstm i de næste 4 masker (66)
7. r: 3 lm, 1 dstm i alle masker (66)
Rib-rækkerne starter:
8. r: 2 lm, 1 hstm i bagerste løkke i hver maske (66)
Vend arbejdet
9. r: 2 lm, 1 hstm i forreste løkke i hver maske (66)

Gentag runde 8 og 9 4-5 gange endnu, til huen er lang nok og dækker ørene.
Hæft ender.

Til sidst rynkes en del af rib kanten og syr garn rundt om. 
Turban til 0-4 mdr.

Ønskes hatten i en større størrelse fx 4-8 mdr., laves en ekstra øgningsrunde efter r. 6 (3 lm, 2 dstm i første maske 1 dstm i de næste 5 masker (77)). Samtidig øges rib rækkerne med 2. 

Til voksenhuer, øges der med yderligere runder, til den passe den pågældende voksen. Tilsvarende øges antallet af rib-rækkerne, så den dækker ørerne.

Lad os se jeres bud på en turban, #kreakaellingerne på Instagram 

God hæklelyst. 

Peace out - Christina og Grethe.


tirsdag den 7. oktober 2014

Zpagetti - we love it

For begynderen.....men også for de øvede.


Man skal jo begynde et sted og ligesom mange andre, startede vores hækle-karriere med zpagetti garn.

Hooked zpagetti er garn lavet af stof, derfor er det meget tykt og ofte elastisk, hvilket gør det dejligt nemt at arbejde med. Det variere ofte i farve. 
Zpagetti kan købes flere steder, vi foretrækker at købe vores hos Fox og Jane (www.foxogjane.dk)



Når man arbejder med zpagetti garn, skal man anvende en stor nål. Vi anbefaler en str. 12. Nålen glider nemt og man kan rigtigt se de masker man laver. Det er en god måde at lære de forskellige masker på - så det er bare med at kaste sig ud i det. Se vores blogindlæg "how to hækle" der ligger videoer med de forskellige grundlæggende masker. 


Selvom vi ikke er nybegyndere mere, elsker vi stadig zpagetti.
Zpagetti garn egner sig godt til fx tæpper, kurve eller andre større robuste ting. 
Her er eksempler på hvad vi har lavet af zpagetti garn.

Lækkert tæppe i forskellige farver


Bordskånere - gode som værtindegave eller lignende.





Net og taske - til tasken er anvendt et sæt hanke fra en gammel taske.




Kurve - kan laves i forskellige former. Her er taget inspiration i opskrift fra yarnfreak.
http://yarnfreak-blog.blogspot.dk/2012/04/diy-oval-kurv-i-zpagetti.html




God fornøjelse med hækleriet...
Peace Out - Grethe og Christina









onsdag den 1. oktober 2014

How to HÆKLE....


How to HÆKLE.....


Der har været lidt efterspørgsel på hvordan man egentlig hækler og hvordan man kommer i gang, så derfor kommer der en lille guide til hvordan man kan starte på det.
Vi vil vise de mest almindelige hæklemetoder for jer, og vi har lavet nogle små videoer som demonstrerer hvordan det udføres.


Vi starter med luftmaskerne:
Man starter altid med at lave luftmasker, lige gyldigt hvilket projekt man skal lave, så den skal man kunne.



Fastmaskerne:
Fastmasker benyttes oftest når man skal hækle noget som er tæt, fx til hæklede dyr – så falder fyldet ikke ud og man kan bedre skabe facon på tingene.



Stangmasker – almindelige, halve og dobbelte:
Stangmasker giver variation i det man hækler.




Vi vil lige vise jer et par eksempler på hvad man kan lave med de almindelige masker. Fx grydelapper, her er den bare hæklet med fastmasker, frem og tilbage, og ind i mellem er der skiftet farve.




Man kan lave benvarmere eller håndledsvarmere, ved at hækle halve stangmasker frem og tilbage, eller lave et lækkert tørklæde til den kolde tid.
 Der er ikke grænser for hvad man kan lave, når man blot kender grundprincipperne.
 Hvis I har spørgsmål, så skriv endelig.

God hæklelyst til alle.
 Peace out – Christina og Grethe.